Rappot fra en efterårstur til Polen uge 42, 15. - 21. oktober 2000.

Deltagere: Ole Pedersen og Martin Jakobsen.

Vi kørte ind over Frankfurt O. hvor det tog ca. 5 min! den ene vej søndag eftermiddag og ca en halv time lørdag formiddag på hjemvejen. Sådan kan man være heldig. I Wolsztyn kørte Ol 49 7 og 23 og Ty 45 379. Der blev arbejdet på Pm 36. Pt 47 stod udenfor og så trist ud. Vi boede i maskindepotet på sædvanlig vis.
Den store grimme blå kran, som de plejer at læsse kul med, var væk. Mandag morgen kom en lidt mindre kørekran og roede lidt i den store kuldgård, hvor efter den blev kørt ud af byen igen. Det betyder at der for tiden kun bliver læsset kul med tipvogne og de små kraner. Ganske hyggeligt! I løbet af ugen så vi godstog til Tuchorza, Konotop og flere cementtog i Powodowo. Cementfabrikken fik også 16 store vogne med grus. Vi havde et par gode ture på førerpladsen. Til Tuchorza og en aftentur hjem fra Leszno.

Mandag eftermiddag gik turen ind til Poznan med damptoget. Vi var inde i en modeljernbanebutik. Adresse: Piekary 25 (nær hjørnet af Sw. Marcin). Tirsdag eftermiddag kørte vi til Leszno. Der var det ikke nemt at finde en restaurant i midtbyen(?) Dog var der et hotel, men maden var ikke særlig spændende. Det er nok bedst at blive ved banegården og spise.

Onsdag middag kørte vi op til Sroda for at konstatere at der kun blev kørt med skinnebus. Der ser ud til at der er tre køreklare damplokomotiver! I Gniezno blev der sagt, at der på søndag skulle køres turisttog vistnok med diesel. Godstogne bliver tilsyneladende kørt med diesel.

Vi besluttede at køre videre til Sukkerfabrikkerne i Kruszwica og Dobre, ca. 50 km nordøst for Gniezno. Det er utroligt at se de små smalsporsbaner hvor roerne transporteres ind til fabrikken og affaldsproduktet (pulb hedder det vist), retur til bønderne. Der køres både med to- og fireakslede vogne. Vi så tre forskellige typer diesellokomotiver. Ck Lyd 2 01, Wls 150 7640 9, Lxd 2 250. Der ser ud til at være megen trafik nu i roesesonen. Sportshotellet i Kruszwica er udmærket. Dobbeltrum koster 90 zloty. Ved sukkerfabrikken i Dobra så vi PKP roetog ved Lowkowice (polsk L). På denne strækning, der går op til Niesawa Waganiec, bliver der også kørt normalsporede vogne på transportører. Der er mange andre smalsporsbaner i området, som sikkert er værd at besøge. Torsdag overnattede vi på et hotel ved en sukkerfabrik i den nordlige udkant af Konin. Dobbeltrum 80 zloty.

Fredag morgen kørte vi tilbage til Wolsztyn. Der var en god motorvej på et stykke af vejen. I Wolsztyn var den ene OL 49 skiftet ud med nr 69. Eftermiddagen gik med at se gods- og persontog på Smiegel banen. Det kan virkelig lade sig gøre at få en stor godsvogn gennem tunnelen! Selvom den ser ud til at være alt for lille... Fredag boede vi på hotel "Orion". Hotellet har været der i mange år, men ligger nu lige ud til den ny omfartsvej. God standard til 100 zloty for et dobbeltrum m. bad tv og morgenmad. De andre hoteller var optaget. Vi spiste udmærket i rest. "Shogun". Det er et mere livligt sted end "Europa". "Shogun" ligger halvvejs mellem "Orion" og depotet. Nogle englændere fortalte, at der var kørt med damp i Sroda om torsdagen!

Hos boghandleren i Wolsztyn kan man få et nyt godt kort over området. Målforhold 1:75 000.
1 zloty = 2 kr. Benzin ca 3,40 zloty pr. liter.

Martin Jakobsen

Aftensmad i Wilsztyn:

Restaurant "Europa" (2 personer)
0,5 l fadøl (Piwo)           8,00 zl
Suppe (Zupa dnia)            6,00 zl
Kotelet Hawaj               29,80 zl
Wodka (50 gram)              7,00 zl
Is: Lody Alaska             14,00 zl
Irsk kaffe (Kawa po Irlanz) 14,00 zl
                            --------
I alt                       78,80 zl


Reataurant "Shogun" (2 personer)
0,5 l fadøl (Piwo)                   6,00 zl
Suppe (Zupa chinska)                 7,60 zl
Menu: Wieprzowina w sosie chinskim  31,00 zl
Wodka (50 gram)                      7,60 zl
Desert owocowy                      13,00 zl
Kaffe (Kawa parzona Jakobs)          6,00 zl
Cognac                              12,00 zl
                                    --------
I alt                               83,20 zl
Retur til "Nyt om damptog i Polen"